Fru Kongen det er mig – Astrid. Jeg er uddannet pædagog og tekstilformidler og arbejder pt som det første selvom det er den uddannelse jeg har det nyeste papir på. Har studeret og fået børn i en uendelighed og er nu sørme blevet ‘rigtig’ voksen. Jeg strikker når jeg kan, læser når jeg husker det og synger altid i badet. Jeg elsker at sove, men synes virkelig det er spild af tid. Hvorfor sove når man kan strikke? Jeg bor med min familie i en lille lejlighed i Brønshøj, hele 65m2 boltrer vi os på. Og ja, 65m2… Heraf navnet, Sættekassen.

Jeg tænker at blogge når jeg har noget på hjerte. Når noget jeg har set, hørt eller læst har fået mig til at tænke. Du skal være velkommen til at mene noget og hvis du har lyst kan du skrive til mig her:

Mail:

Sættekassens beboere:

Hr. Kongen – Michael – Trommeslageren, ‘mad-på-5 min’ – kokken, it-manden og verdens mest rummelige mand

Oliver – En ret stor teenager med hang til trommer som sin far, avancerede computerspil og virkelig dårlige ordspil.

Jonas – En lidt yngre teenager med fodboldstøvler i str. 43 og en dyb interesse for Counter Strike. Sådan er det bare, mor.

Liva – En ret stor lille pige, med ønsket om en mere enkel verden hvor man bare gør det man har sagt man vil.

Jackjack – Et ret sort og noget bredrøvet marsvin. Elsker hø og mørke og måske Liva

Topper – Et næsten hvidt og lidt mindre bredrøvet marsvin med stor hang til bladselleri… NU!